Strategiudvikling – og processer
Har I opdateret vision, mission og værdier, eller trænger de til at blive redefineret i disse turbulente tider? Kender kunderne jer for de rigtige ting? Er målene og de strategiske indsatsområder på plads? Er de rette personer involveret i udvikling af mål og strategier på de rette niveauer i organisationen og er disse mål og strategier kendt og forstået af alle i virksomheden?
Certo Consulting bistår med at tilrettelægge og gennemføre strategi- og kommunikationsprocesser på alle niveauer i organisationen, hvad enten det er udvikling af en egentlig strategiplan for hele organisationen eller at gennemføre diverse workhops, møder, seminarer med fokus på at skabe et fælles fodslag om mål og midler i hele eller dele af virksomheden.
Vi bidrager endvidere med interne analyser af organisationen for at afdække dens styrker og svagheder.
Implementering af forandringer
Har I de kompetencer i organisationen, som skal sikre en hurtig og effektiv implementering af de strategiske forandringstiltag? Har I fokus på såvel den” tekniske” løsning som den organisatoriske implementering af forandringstiltaget? Har I styr på såvel styringen og kommunikationen som den menneskelige side af forandringen?. Er I organiseret korrekt, og har I valgt den rigtige implementeringsstrategi for denne forandring.? Er lederne klædt på til at lede forandringerne, både hvad angår styring og støtte?
|
|
Certo Consulting bidrager med at planlægge og implementere forandringstiltag, herunder at sikre de rigtige kompetencer, organisering, definere de rigtige tiltag i den rigtige rækkefølge, kommunikation, involvering, opstilling af mål og måling af fremskridt m.m. Kort sagt at understøtte en effektiv, just- in- time og kvalitetssikret forandringsproces, hvor ledelsen går forrest uden at skulle ned i alle detaljerne.
Certo Consultings roller kan være mange: projektleder, sparringspartner/coach for topledelsen, projektgruppen og linieledelsen, underviser i forandringsledelse, procesfacilitator på diverse seminarer, workshops og møder samt ekspert i tilrettelæggelse af forandringsprocessen, herunder konkrete værktøjer.
Teambuilding
Er i en projektgruppe, et team eller en afdeling, som er nystartet eller vil I genopfinde jer selv som en effektiv gruppe, hvor medlemmerne trives og er engageret?
Har I nogle store arbejdsmæssige eller miljømæssige udfordringer, som kræver, at I kun vil lykkes sammen?
Certo Consulting tilbyder et struktureret teamudviklingsforløb med udgangspunkt i gruppens opgaver, mål og situation. Der arbejdes i forløbet med jeres konkrete opgaver, roller, rammer, mål, spilleregler, styrker og svagheder m.m.,så I har grundlaget for at arbejde videre som et højt ydende team, der værdsætter hinanden og forpligter sig til et gensidigt samarbejde. Certo Consulting tilbyder endvidere mediation i konfliktfyldte samarbejder. |